Zerox Band
Blues

Zerox Band

7Juli OptræderTirsdag 19.30
0Kr. EntréGratis

Zerox Band består af otte erfarne musikere, der gennem årene har sat gang i musikfestivaler, spillesteder, firmafester, byfester og et hav af fester i privat regi. Bandet er berømt for altid at levere et fantastisk sceneshow, og med en smittende spilleglæde går bandet rent ind hos alle aldersgrupper.

Musikerne optræder i fire forskellige setups:

1. Blues, Soul & Rock’n Roll
2. Back to the 80’s
3. Disco/funk fra 70erne
4. Akustisk rock/pop & blues

Zerox Band:

“Blues, Soul og Rock’n Roll for fuld udblæsning”:

Der er virkelig noget for både øjne og ører, når Zerox Band sætter gang i alle de herlige rock, soul og blues numre, man ellers kun kan drømme om at høre live. Det er ren genoplivning af de kendte numre med The Blues Brothers, The Commitments, Aretha Franklin, Joe Cocker og så videre. Med blæsergruppen i front fyres der her op under en musikgenre, som man simpelt hen ikke kan sidde stille til.
(Demo: Via hjemmesiden http://www.zerox.dk/ ellerhttp://www.youtube.com/watch?v=QnNLc11TDzU)

“Back to the 80’s”:

Tag med en tur tilbage til de festlige 80’ere hvor håret var stort og skulderpuder var ”in” … Zerox Band har samlet en buket af de bedste 80’er hits fra både den danske og den udenlandske musikscene. Med en mandlig og en kvindelig forsanger og fuld fart på tangenter, guitar og saxofoner er der dømt ”Dirty Dancing” på dansegulvet og fællessang til alle de kendte numre af Gnags, Tøsedrengene, TV2, Halberg-Larsen, Sting, Dire Straits, Huey Lewis og mange, mange flere. Det er simpelt hen nostalgi, når det er allerbedst!
(Demo: Via hjemmesiden http://www.zerox.dk/)

“Svedig disco/funk fra 70erne”:

Husker du trompetbukserne, pang-farverne og det sejeste “mikrofon-hår” hos enhver, der havde blot en smule anlæg for at gro det…? Eller vil du bare have et genhør med dansehits som “Blame It On The Boogie”, “I’m So Excited”, Play That Funky Music” og “Hot Stuff”, så er Zerox Band også leveringsdygtig med et sprællevende sæt i denne genre – om end vi ikke selv kan levere mikrofonhåret længere…

Acoustic Lite:

“Tilbagelænet, un-plugged rock/pop & blues”:

Når Acoustic Lite træder op på scenen er det de flotte vokalarrangementer og alle de klassiske pop/rock melodier fra de seneste årtier, der er i højsædet. Stikket til de elektriske instrumenter er trukket ud, og klaveret og de sprøde, akustiske guitarer lægger den musikalske bund i et afslappet og mere intimt set-up. De kendte numre af Beatles, Clapton, Eagles, Carole King, Shania Twain m.fl. får nyt liv, når de otte erfarne musikere tager sangene såvel som publikum i kærlig behandling!
(Demo: http://www.youtube.com/watch?v=H3SD9EYphWk)